Elevernes alsidige udvikling

Der er 2 hovedformål med skolens virke. Dels et fagligt aspekt, dels er dannelsesaspekt, hvor elevernes alsidige udvikling understøttes. Disse 2 aspekter skal vægtes på lige fod og er at betragte som hinandens forudsætninger i skolen.

Vi vægter således, at eleven udvikler alle sider af dets personlighed. Der skal skabes grobund for, at eleven både kan udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk.

Elevens faglige udvikling har vi beskrevet i skolens del- og slutmål. Elevens alsidige udvikling er beskrevet i skolens målsætning, hvor der bl.a. står:

Vi skal som skole skabe rammer for fordybelse, virkelyst og fællesskab, så eleven får mulighed for at udvikle erkendelse, ansvarlighed, evnen til at samarbejde, kreativitet, engagement, empati og tillid til egne muligheder.

Vi ved:

At lyst er en forudsætning for udvikling

At børn lærer forskelligt

At mennesket er et socialt væsen.


Derfor har vi valgt at fokusere på disse forudsætninger for alsidige udvikling:

Elevens lyst til at lære mere

Elevens mulighed for at lære på forskellige måder

Elevens mulighed for at lære sammen med andre

 

Elevens lyst til at lære mere

At have lyst til at lære noget indebærer almindeligvis, at man oplever at være i besiddelse af en fremadrettet energi, en form for frivillighed og ofte en oplevelse af mening ved at gøre det. Et meningsfyldt engagement er på den måde udtryk for, at eleverne er i stand til at formulere meningsfulde projekter, samt strategier for at virkeliggøre disse.

”Lyst” opstår typisk, fordi man har et behov for noget, dvs. fordi man mangler noget. Læring, kreativitet og livsglæde i bredere forstand forudsætter således en vis grad af mangler og udfordringer.

Kreativitet er det skabende og udviklende element hos hvert enkelt menneske. Det udspringer af, samt stimulerer og styrker, evnen til at lade sig undre og inspirere. Det bryder med vanetænkning og kendte rutiner med henblik på at finde nye løsninger på hverdagens små og store udfordringer. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både faglig viden og beherskelse af faglige færdigheder.

På vores skole har vi valgt følgende:

Nysgerrigheden driver værket… Hos os er det derfor afgørende, at vi tilrettelægger undervisningen således, at barnets nysgerrighed pirres og lysten til at lære mere opstår.

Vi lægger stor vægt på, at børnene fra skolestart lærer at sætte ord på følelser, ønsker og behov. Dette afstedkommer, at dialogen og medbestemmelsen er en vigtig del af skolens hverdag, lige fra skolestart.

På skolen praktiserer vi bl.a.:

 

Disse arbejdsformer, aktiviteter, stof- og emnevalg- tilpasset elevernes alder og køn- kan især vække, styrke og bevare nysgerrigheden og lysten til at lære.

På disse måder kan undervisningen hjælpe eleverne til at erfare og erkende, at nysgerrighed og lyst til at lære er væsentlige forudsætninger for at lære.

 

Elevens mulighed for at lære på forskellige måder


I samarbejde med forældrene er det skolens opgave at give eleven mod på og lyst til at udvikle sig samt give det mulighed for at udvikle og anvende alle sine evner. Med udgangspunkt i de enkelte elevers forskellige forudsætninger og interesser skal der fortsat arbejdes på at udvikle og anvende forskellige undervisningsmetoder.

Vores skole skal give eleverne nyttige kundskaber og færdigheder, og skoledagen skal være en ramme om et godt skoleliv. Det skal være trygt, men samtidig udfordrende. Det skal være struktureret og samtidig give mulighed for spontanitet. Gradvist skal eleverne lære at tage ansvar, både i forhold til andre personer og i forhold til egne handlinger. Eleverne lærer i skolens fællesskab, hvor der tages hensyn til, at der læres på forskellige måder og i forskellige tempi, under hensyntagen til elevernes forskellige behov og udvikling.

Elevernes kreative sider skal udvikles i et tæt samspil med de øvrige færdigheder. De praktisk musiske aktiviteter medvirker til, at alle elever får mulighed for at udvikle flest mulige sider af sig selv.

Elevens mulighed for at lære på forskellige måder, tilgodeser vi bl.a. ved:

Eleverne skal lære at lære. Med andre ord: de skal kunne udvælge arbejdsmetoder og udvikle udtryksformer. Det er vigtigt, at skolen medtænker, at verden erkendes med alle sanser. Ved at modtage indtryk og bearbejde indtrykkene til udtryk, bliver børn og unge bedre til at vælge til og fra i en verden med utallige muligheder.

 

Elevens mulighed for at lære sammen med andre

I skolen er eleverne afhængige af hinanden såvel som af de voksne. Det er derfor vigtigt, at eleverne har gode sociale relationer til deres kammerater såvel som de voksne, så de kan indgå i og påvirke det forpligtende fællesskab, skolen er. De skal lære sammen med andre, fordi det er et vilkår, men det øger også deres læring og giver dem et rigere liv.

Eleven skal være og føle sig som en værdifuld del af fællesskabet, så de kan trives og udvikles. De skal lære at indgå i og bidrage aktivt til de forskellige fællesskaber. De skal kunne være sig selv og samtidig give plads og rum til andre og på længere sigt indgå i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre.

Den lyst og forståelse for fællesskab som vi ønsker eleven tilegner sig, er med til at styrke den enkeltes forståelse for vigtigheden af et demokratisk samfund, samtidig med at det øger individets mod på aktiv deltagelse i det demokratiske fællesskab.   

Igennem både faglige, praktisk/musisk og socialt samvær i klasserne og på tværs af årgange, udvikler den enkelte elev, forståelse for sin rolle som individ i fællesskabet og øger lysten til aktiv deltagelse i fællesskabet.

Elevernes mulighed og evne til at lære sammen med andre bliver udviklet igennem hele skoleforløbet på Nr. Lyndelse Friskole. Vi tilretteligger hverdagen og årsplanen på Nr. Lyndelse Friskole således, at eleverne har rig mulighed for at lære sammen med andre:

 

Hele Skolen

Skolefest m.m.

Morgensang (musik, indslag fra børn og voksne)

Opringning hjem i tilfælde af fravær, hvis skolen ikke er orienteret.

Fælleslejr (for hele skolen hvert 3 år)

Motionsdag

Interaktion i frikvarter

Julebazar (hvert 2 år)

 

På tværs af årgangene

Emneuger

Musical (alle skolens elever hvert 3 år)

Praktisk/musisk-fag (7-9 kl. bla. Galla fest)

Skolekomedie (6-7 kl.)

Luciaaften

Fastelavn (eftermiddag indskoling og aften arrangement mellemtrin)

Idræt (6-7 kl. og 8-9 kl.)

Klassevenner (0 kl. og 6 kl., 1 kl. og 7 kl., 2 kl. og 8 kl., 3 kl. og 9 kl.)

Elevråd (5-9 kl.)

 

I klassen

Par og gruppearbejde

Projektarbejde

Klassedebat

Fortælling (som selvstændigt fag i 0-4 kl. samt i de andre fag)

Højtlæsning

Klassens tid

Overnatning på skolen (1 kl.)

Lejrskole (2-9 kl. alle klasser kommer af sted hvert år).